af Alan Hammerlund
Du får et digt i hånden
og bliver til en fugl
Tilblevet som du er
kvidrer dagen smalt
ud gennem dit opløftende næb
Dine vinger folder sig ud
Du står på spidsen af dine krogede tæer
og i et kys
sætter du alt fra og til
i vindens kappe blafrer du
--------------------------------------------
Der kommer lys
og du tændes
dine kindben farver rødt i skumringen
natten samler sig om dine læber
En lukket dør, flyder løst på hænglserne
og en cirkelvind fra sengekrogen
farer frem og ud med døren
så husets tryghed punkteres
af et blafrende hul
i natten
---------------------------------------------
Brændingen river i strandkanten
som lange negle i den nøgne hud
Solen samler sig i tunge poser af hede
på den stille sejlbåds dæk
Jeg tænker på tiden før
på stier af asfalt
på firkantede huler af glas og metal
Lykken burde boble i mit blod
med udsigt til et hudløst hav
og en nøgen jord med viftende palmer
og en frodig ukendthed
stukket frem for min næse
Men solen brænder min bevidsthed
med hedetunge poser fast
Bevægelse - jeg længes efter bevægelse
som lange negle i den nøgne hud
---------------------------------------------
Det er når kassen smeltes
og den gyldne væske
formes til funklende figurer
med haler og vinger og en spruttende manke
Det er når sejlene hejses
og vinden blæser båden frem
over det store blide hav
under den vældige himmels væv
Det er når flyvefisken dukker op
og dykker ned
i bølgekantens forsvindingsøje
med skum på vingerne og en skytråd i sit spor
Det er når nattens stjerner gnistre
og brænder morild i vandspejlet
der glider langs skibet
fortsat forsvindende
Det er når alt er som før
bevægende nyt
-------------------------------------------
Der er en robåd på stranden
og et hav af vanvid i mit hoved
Du er længere væk end jeg troede
store fisk æder overfladen i hop og sprut
Jeg har en blomst under panden
og der går du med bare tæer og blæsende hår
Tre børn sætter sig i båden på stranden
og ror med min erindring
Du er så tæt på at jeg ville ønske jeg var alene
Helt alene som blomsten i dit blæsende hår
Stranden er der ikke længere
Havets bølger har igen visket den bort
-------------------------------------------
Lukket inde under et lyseblåt sejl
letterre end skyernes skum
diskuterer jeg med dig
al verdenes ting
Et næsehorn jager en høne på himlen
en papegøje forfølger en pelikan
blondiner tænder cigaretter
og gråskæggede mænd opløses som aske
Din mangomund er moden
jeg spiser af din hånd
du er ananas om min tunge
blåhvaler brøler i mit blod
----------------------------------------
Kom koralkinder udfold dine grene
kom papegøjefisk pirk med dine blå løbere
og kom søpølse slå dine lilla harmonikafolder over bunden
Kom søpindsvin med dine lange sorte syle
Kom lille zebrafisk vrinsk dine gæller
og kom kuffertfisk pak dine øjne ud under en koralsvampehat
-----------------------------------
Jeg skriver et digt om flugt
en dag
En dag når jeg er langt væk
fra alting
Langt væk fra alt det som gør mig
flugtbar nu
Jeg skriver et digt om flugt
en dag
En dag jeg har indfundet mig på paradisøen
hvor alt ved det gamle
er væk
på den anden side af havet
Indtil da vil jeg synge
med vindens fløjten i sejlene
-------------------------------------
Her er ingen ting
Her er ingen glammende hunde
eller hvinende katte
Her er ikke en bar i miles omkreds
ikke en øl
Her er ingen brummende biler
trampende cyklister eller luntende fodgængere
Her er fanden gale mig ikke
et eneste bjerg eller skyggen af en bakkekam
Drømmen om den forpinte busk braste
for flere nætter siden
Her er hverken græs eller grus eller sand
Her er ikke en skid
Absolut ingenting
Bortset fra saltvandsvaskede underbukser
der hænger til tørre på rællingen,
og opvasken i en revnet lysegul plasticspand
efter endnu en dåsemiddag
og fire nedslåede sejl
og den rystende motor
en snurrende skrue
og lyden af ledninger der klasker i stormasten
skroget der pløjer hav
og en optrukket ankerkæde på dækket
samt tov og wire og en skrabbet jolle
med bunden i vejret
og en skive læberød vandmelon
bortset fra det
og himlen
er her ingen ting
og havets åbenlyse hemmelighed
-----------------------------
Digtene er skrevet i Sydhavets himmelhav – mellem Australien og Malaysia, 1998
Læs mere af Alan Hammerlund: www.flamencoflames.blogspot.com
